25.2
Som sædvanlig var flyveturen derop i sig selv en historie. Fra København fløj vi til Trondheim og var netop så meget forsinket at vi ikke kunne nå flyet videre til Tromsø. Så SAS' løsning blev at vi skulle flyve tilbage til Oslo for at tage et fly direkte til Alta. Dette var vores eneste mulighed og det lykkedes også. Vi landede først heroppe cirka klokken 12 om natten. Der er ikke mange nordmænd der har været både i Trondheim, Oslo, Tromsø og Alta på samme dag.
I Alta lufthavn Blev vi hentet af Studievejlederen på Høgskolen i Finnmark. Hos ham i hans kælder skal vi bo de første 4 dage indtil fredag.
26.2
I dag stod vi op til sol. Jeg gik ned og udforskede byen, mens Marco sov længe. Da jeg efter en del udforskning endelig fandt et sted hvor de solgte salt (så vi kunne lave havregrød) opdagede jeg til stor sorg for mig selv at jeg havde glemt min pung! Typisk.
Jeg vækkede Marco og vi fandt salten igen, og gik derefter til Høgskolen i Finnmark hvor vi mødtes med Elena, som er Praktikkonsulent. Hun viste os lidt rundt på Høgskolen og kørte os derefter til Elvebakken skole, hvor vi mødte Øivind Strøm som er vores kontaktlærer på skolen. Vi erfarer at vi skal i praktik i en 6a, hvor der er 8 piger og 18 drenge. Skemaet er lidt specielt, eks. foregår hele tirsdagen udenfor på ski for hele skolen, det er ret fedt, så må jeg jo hellere ordenligt lære at stå på de telemarksski jeg har med. Bagefter meldte vi os som frivillige til Norges største hundeslædeløb ”Finnmarkslopet” som starter Lørdag, vi skal til informationsmøde i morgen så vi kan finde ud af hvad vi skal lave. Nu sidder vi i vores lejlighed i kælderen, har spist havregrød og ser fjernsyn.
Alta er en speciel by. Alta er opstået fordi de to rivaliserende byer på hver side Elvebakken og en anden, ikke kunne blive enige om hvor centrum skulle ligge, og så lage man den lige i midten og kaldte den Alta. Resultatet er at Det nu har udviklet sig til en meget meget lang og sammenvokset by langs kysten.
Alle bygninger her er nye, Elena fortæller at det er fordi alt blev smadret og jævnet med jorden under kampene mellem normændene og tyskerne i anden verdenskrig. Her bor 18.000 mennesker, hvoraf mange af dem studerende.
Som sædvanlig var flyveturen derop i sig selv en historie. Fra København fløj vi til Trondheim og var netop så meget forsinket at vi ikke kunne nå flyet videre til Tromsø. Så SAS' løsning blev at vi skulle flyve tilbage til Oslo for at tage et fly direkte til Alta. Dette var vores eneste mulighed og det lykkedes også. Vi landede først heroppe cirka klokken 12 om natten. Der er ikke mange nordmænd der har været både i Trondheim, Oslo, Tromsø og Alta på samme dag.
I Alta lufthavn Blev vi hentet af Studievejlederen på Høgskolen i Finnmark. Hos ham i hans kælder skal vi bo de første 4 dage indtil fredag.
26.2
I dag stod vi op til sol. Jeg gik ned og udforskede byen, mens Marco sov længe. Da jeg efter en del udforskning endelig fandt et sted hvor de solgte salt (så vi kunne lave havregrød) opdagede jeg til stor sorg for mig selv at jeg havde glemt min pung! Typisk.
Jeg vækkede Marco og vi fandt salten igen, og gik derefter til Høgskolen i Finnmark hvor vi mødtes med Elena, som er Praktikkonsulent. Hun viste os lidt rundt på Høgskolen og kørte os derefter til Elvebakken skole, hvor vi mødte Øivind Strøm som er vores kontaktlærer på skolen. Vi erfarer at vi skal i praktik i en 6a, hvor der er 8 piger og 18 drenge. Skemaet er lidt specielt, eks. foregår hele tirsdagen udenfor på ski for hele skolen, det er ret fedt, så må jeg jo hellere ordenligt lære at stå på de telemarksski jeg har med. Bagefter meldte vi os som frivillige til Norges største hundeslædeløb ”Finnmarkslopet” som starter Lørdag, vi skal til informationsmøde i morgen så vi kan finde ud af hvad vi skal lave. Nu sidder vi i vores lejlighed i kælderen, har spist havregrød og ser fjernsyn.
Alta er en speciel by. Alta er opstået fordi de to rivaliserende byer på hver side Elvebakken og en anden, ikke kunne blive enige om hvor centrum skulle ligge, og så lage man den lige i midten og kaldte den Alta. Resultatet er at Det nu har udviklet sig til en meget meget lang og sammenvokset by langs kysten.
Alle bygninger her er nye, Elena fortæller at det er fordi alt blev smadret og jævnet med jorden under kampene mellem normændene og tyskerne i anden verdenskrig. Her bor 18.000 mennesker, hvoraf mange af dem studerende.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar